Livet med lungekræft

Det er almindeligt at blive følelsesmæssigt påvirket af at få en kræftsygdom. Mange oplever, at deres følelser svinger mellem håb og frygt, glæde og tristhed. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte reaktioner. Mange kan også have svært ved at genkende sig selv i tiden lige efter en kræftdiagnose. Du oplever måske, at du har lettere til tårer eller hurtigere farer op. Det er en helt almindelig reaktion.

Når du får kræft, opstår der også en uvished om fremtiden, som kan være svær at håndtere. Det kan måske være en hjælp at mærke efter og skrive ned præcis, hvad det er, du er bange for. Er det f.eks. frygt for omgivelsernes reaktioner, økonomiske bekymringer, frygt for at du vil få smerter eller andet? Når du får det ned på papir, bliver det ofte mere overskueligt. Måske kan du også finde frem til, hvordan du kan håndtere de forskellige bekymringer, og hvem der kan hjælpe dig. Det kan f.eks. være venner, familie, eller en professionel rådgiver eller psykolog.

Mange oplever, at det hjælper at dele tankerne med andre. Familie og venner kan være en god støtte, men du kan også kontakte din egen læge, en psykolog eller et af de rådgivningstilbud, der er målrettet mennesker med kræft. Du kan se mere her:

• Patientforeningen Lungekræft, https://lungekraeft.com/
• Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse: Telefon 8030 1030
• Kræftens bekæmpelses cancerforum lungekræft, https://www.cancerforum.dk/grupper/kraeftsygdomme/lungekraeft
• Din lokale kræftrådgivning hos Kræftens Bekæmpelse, www.cancer.dk

Lungekræft rammer ikke kun den person, der har kræft, men hele familien. Mange pårørende kæmper for at være stærke og løsningsorienterede, mens den, der er ramt af sygdommen, er i behandling.

Det kan være en hjælp at tale sammen om, hvordan I hver især har det. Herunder kan du læse om, hvor du og din familie kan søge hjælp og støtte.

Det kan være svært at have overskud til at dele ud af omsorg til sine børn eller børnebørn, hvis man selv går rundt og tumler med angst og sorg over at have fået konstateret lungekræft. Hvis du har hjemmeboende børn, kan det være en god ide at få hjælp til det praktiske i hverdagen, så du har mere tid og overskud til at være sammen med børnene. Du kan få gode råd til, hvordan du kan hjælpe børnene igennem dit kræftforløb, og om mulighederne for praktisk hjælp på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk.

Hvis du har en partner, kan det være svært at finde overskud til parforholdet, når kræften kommer ind i jeres liv. I har måske forskellige måder at reagere på f.eks. angst og bekymringer, og det kan føre til misforståelser og skænderier. Derfor er det en god ide at tale sammen om, hvordan I hver især ønsker at håndtere sygdommen og behandlingen. I kan også sørge for at finde nogle frirum sammen, hvor I laver ting sammen og taler om andet end sygdommen.
Læs mere på www.cancer.dk

Det er meget individuelt, om man kan arbejde, mens man er i behandling for sin lungekræft. Det afhænger f.eks. af arbejdets form og indhold, samt hvor påvirket man er af selve behandlingen. Man er i sin gode ret til at sygemelde sig, når man får stillet en kræftdiagnose. Men nogle kan godt lide at gå på arbejde, eventuelt på nedsat tid.

Det er helt okay at være sygemeldt – under hele forløbet. Mennesker reagerer forskelligt på store omvæltninger, og man kan være meget træt efter behandlingen. Det anbefales ofte at starte langsomt og trappe gradvist op. Man kan tale med sin arbejdsgiver og lægge en plan. Kommunen bliver ofte involveret på et tidspunkt, fordi arbejdspladsen skal have refusion fra kommunen for sygedagpenge. Du kan læse mere om, hvordan du håndterer dit arbejdsliv og få råd og vejledning på www.cancer.dk og www.borger.dk

Når man får en kræftdiagnose, er det helt naturligt, at man bliver konfronteret med tunge følelser og tanker, som man ikke tidligere har oplevet. Så oveni de fysiske gener ved kræften, skal man ofte også kæmpe med den psykiske belastning. Derfor er det vigtigt, at man også tager hensyn til, hvad psyken har brug for. Motion, sund kost og tilstrækkelig søvn kan være med til at påvirke din psyke i en positiv retning. Det er derfor vigtigt, at du passer på dig selv i behandlingsperioden.

Et fysisk aktivt liv er en god ting. Mange har en tendens til at sige, at man skal tage den med ro, når man har kræft. Men faktisk er træning og bevægelse essentielt i forhold til kræft. Det kan styrke din krop, give mere energi og mindske træthed og angst. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Selv den mindste aktivitet gør en forskel.

Krop & Kræft er et træningstilbud for kræftpatienter i behandling med kemoterapi. Det er et 9 timers ugentligt træningstilbud over 6 uger. Krop & Kræft tilbydes af hospitaler flere steder i landet og foregår enten på hospitalet eller i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.
Du kan læse mere om kræft og motion på www.cancer.dk

Hvis du kan spise, som du plejer, er der ingen grund til at kaste dig ud i specialkost og diæter, fordi du har fået kræft. Den kost, der hjælper dig bedst, er almindelig sund mad med fuldkorn, grove grøntsager, frugt og fisk. Præcis som det gælder for alle andre.

Du kan læse mere om de almindelige kostråd på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk eller få gode ideer og tips til nye opskrifter på www.cancer.dk.
Er du derimod plaget af kvalme eller har mistet appetitten, bør du tale med din læge om, hvordan I sammen kan lægge en plan, så du sikrer, at din krop får de nødvendige vitaminer, proteiner og mineraler.

Hvis du ryger, er det en rigtig god ide at stoppe. Hvis man fortsætter med at ryge efter diagnosen, kan det nemlig betyde, at lungekræftbehandlingen virker dårligere. Rygestop forbedrer både livskvaliteten, prognosen og overlevelsen, og faktisk kan effekten af rygestop være på niveau med effekten af behandling med kirurgi, stråling og kemoterapi.
Du kan læse mere om mulighederne for hjælp til at stoppe med at ryge her.

Mange mennesker med kræft bliver tilbudt rehabilitering i forbindelse med deres sygdomsforløb. Du kan tale med din læge om hvilke tilbud for rehabilitering, der findes i dit område.

Det kan bl.a. være:

• Socialrådgivning
• Psykologisk støtte
• Genoptræning og fysisk aktivitet
• Fysioterapi
• Kostvejledning
• Mulighed for sociale aktiviteter, individuelt eller i grupper.