Vævsprøven er også med til at fastslå, hvilken type lungekræft der er tale om. Nogle kræftknuder i lungerne kan også vise sig at være spredning fra kræft, der er opstået et andet sted i kroppen. Det kaldes lungemetastaser og behandles anderledes end kræft, der er opstået i lungerne.
Ikke-småcellet og småcellet lungekræft
Der findes to hovedgrupper af lungekræft: Ikke-småcellet lungekræft, som udgør 85 % af alle lungekræfttilfælde, og småcellet lungekræft, som udgør 15 % af alle lungekræfttilfælde.
Ikke-småcellet lungekræft kan opdeles i tre undergrupper:
- Adenokarcinom
- Planocellulært karcinom
- Andre former for ikke-småcellet lungekræft
Småcellet lungekræft er generelt lidt mere aggressiv end ikke-småcellet lungekræft. Til gengæld er småcellet lungekræft generelt mere modtagelig overfor medicinsk behandling.
Stadier af lungekræft
Det er vigtigt at vide, hvilket stadie din lungekræft er i, så du kan få den behandling, som passer bedst til dig.
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet bruges ofte i forbindelse med lungekræft og giver information om knudens (også kaldet tumorens) størrelse (som undersøges med ultralydsscanning), om der er spredning til lymfeknuder, og om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen:
- T – står for tumor (som er et andet ord for kræftknude)
- N – står for node (som er det engelske ord for lymfeknude)
- M – står for metastaser (som betyder spredning af kræften til andre steder i kroppen)
N Lægen undersøger, hvor stor kræftknuden er (T1-T4), hvor udbredt spredningen til lymfeknuderne er (N0-N3), og om der er spredning (metastaser) til andre organer (M0-M1). Jo lavere tal, desto mindre størrelse og mindre spredning.
Lægerne inddeler lungekræft i følgende stadier ud fra, hvor udbredt sygdommen er:
- Stadie Ia: Hvis der kun er kræftceller i lungerne, og tumoren er lille (mindre end 3 cm)
- Stadie Ib, IIa ,IIb, IIIa og IIIb: Hvis kræften er mere fremskreden og/eller har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg
- Stadie IV: Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, f.eks. som metastaser til fjerntliggende lymfeknuder, leveren eller knoglerne
Forskellige typer behandling
Behandling af lungekræft kan være operation, strålebehandling, kemoterapi, målrettet behandling eller immunterapi. Hvilken behandling du bliver tilbudt, afhænger af hvilken type lungekræft, der er tale om (ikke-småcellet eller småcellet), hvor udbredt sygdommen er (stadiet), om kræftknuden drives af bestemte genforandringer i kræftknuden (det kaldes også muteret lungekræft) og hvordan du har det generelt (f.eks. om du har andre sygdomme, som gør, at du ikke kan tåle visse behandlinger). Du kan læse om de forskellige typer lungekræftbehandling herunder.
Stadier af lungekræft
Det er vigtigt at vide, hvilket stadie din lungekræft er i, så du kan få den behandling, som passer bedst til dig.
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet bruges ofte i forbindelse med lungekræft og giver information om knudens (også kaldet tumorens) størrelse (som undersøges med ultralydsscanning), om der er spredning til lymfeknuder, og om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen:
- T – står for tumor (som er et andet ord for kræftknude)
- N – står for node (som er det engelske ord for lymfeknude)
- M – står for metastaser (som betyder spredning af kræften til andre steder i kroppen)
N Lægen undersøger, hvor stor kræftknuden er (T1-T4), hvor udbredt spredningen til lymfeknuderne er (N0-N3), og om der er spredning (metastaser) til andre organer (M0-M1). Jo lavere tal, desto mindre størrelse og mindre spredning.
Lægerne inddeler lungekræft i følgende stadier ud fra, hvor udbredt sygdommen er:
- Stadie Ia: Hvis der kun er kræftceller i lungerne, og tumoren er lille (mindre end 3 cm)
- Stadie Ib, IIa ,IIb, IIIa og IIIb: Hvis kræften er mere fremskreden og/eller har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg
- Stadie IV: Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, f.eks. som metastaser til fjerntliggende lymfeknuder, leveren eller knoglerne
Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Behandlingen afhænger bl.a. af, hvilket stadie kræften er i.
Stadie Ia-Ib
Hvis du har ikke-småcellet lungekræft i et tidligt stadie (stadie Ia-Ib), hvor kræftknuden er lille, og der ikke er spredning til hverken lymfeknuder eller andre steder i kroppen, kan kræften ofte fjernes helt ved operation.
Stadie IIa-IIIa:
Hvis du har lungekræft i stadie IIa-IIIa, vil du typisk blive tilbudt operation samt efterbehandling efter operationen (også kaldet adjuverende behandling). Efterbehandlingen kan være kemoterapi, strålebehandling eller immunterapi, og formålet er at forebygge, at kræften vender tilbage.
Stadie IIIb
Hvis du har lungekræft i stadie IIIb, har lungekræften spredt sig til de nærmeste lymfeknuder eller det omgivende væv, og det er ikke muligt at fjerne lungekræften ved operation. Du vil i stedet typisk blive tilbudt kemoterapi og strålebehandling. Formålet er at fjerne al kræften, så du bliver helbredt, men fordi der er øget risiko for tilbagefald, vil du blive fulgt med kontrolscanninger i 5 år efter, at kemoterapien og strålebehandlingen er afsluttet. Når du er færdig med kemoterapien og strålebehandlingen, kan du desuden blive tilbudt immunterapi, hvis scanningen viser, at al kræften er fjernet, og hvis en undersøgelse af kræftknuden viser, at kræften er særligt følsom overfor immunterapi. Immunterapi er en type behandling, som aktiverer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne. For at finde ud af om kræften er særligt følsom overfor immunterapi, undersøger lægen en vævsprøve af kræften for at se, om kræftknuden har en såkaldt immun-markør ved navn PD-L1.
Stadie IV
Hvis lungekræften har spredt sig til lymfeknuder i flere områder eller til andre dele af kroppen, er det ikke muligt at blive helbredt for lungekræften, og du vil i stedet blive tilbudt livsforlængende og lindrende behandling i form af målrettet behandling, immunterapi og/eller kemoterapi.
Ved at se på en vævsprøve fra kræftknuden kan lægen vurdere, om lungekræften er af en type, hvor du kan have gavn af målrettet behandling eller immunterapi. Hvis undersøgelsen viser, at kræftknuden er opstået pga. en forandring i et gen (også kaldet en mutation), kan du have gavn af målrettet (også kaldet targeteret) medicinsk behandling, som er målrettet netop dét gen. Det kan f.eks. være EGFR-, ALK-, ROS1-, RET-eller KRAS-genet.
De målrettede behandlinger er tabletbehandlinger, og de virker ved at hæmme kræftcellernes vækst. Hvis man får målrettet behandling, vil man i mange tilfælde få behandling med kemoterapi og/eller immunterapi på et senere tidspunkt.
Behandling af småcellet lungekræft
Hvis den småcellede lungekræft opdages så tidligt, at det er muligt at fjerne kræftknuden ved operation, vil du typisk få kemoterapi efter operationen for at forebygge tilbagefald. Denne efterbehandling kaldes også adjuverende behandling.
Småcellet lungekræft har dog ofte nået at sprede sig uden for lungerne, inden sygdommen bliver opdaget, og derfor er det ofte ikke muligt at fjerne al kræften ved operation. I stedet vil du blive tilbudt behandling med kemoterapi.
Hvis lungekræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen, men ikke til andre steder i kroppen, vil du også blive tilbudt at få strålebehandling kort efter, at kemoterapien er påbegyndt.
Husk, at du altid kan tale med din læge, hvis du har spørgsmål til din sygdom eller behandling.
Lindrende behandling (palliativ behandling)
I nogle tilfælde er det ikke muligt at behandle lungekræften, fordi den har spredt sig for meget, eller fordi dit generelle helbred er for dårligt til, at du kan tåle behandlingen. Men du vil altid kunne få lindrende behandling (også kaldet palliativ behandling). Det kan f.eks. være:
- Medicin, som udvider bronkierne eller opløser slim i lungerne
- Ernæringstilskud (proteindrik)
- Iltapparat i hjemmet
- Smertestillende medicin
Mange har desuden glæde af støtte fra hjemmeplejen eller egen læge. Din egen læge kan også henvise dig til en psykolog, hvis du har brug for det.
Du kan læse mere om muligheden for at få økonomisk tilskud til psykolog her.
Husk, at du altid kan tale med din læge, hvis du har spørgsmål til din sygdom eller behandling.