Hvis din læge mistænker, at du kan have lungekræft, bliver du henvist til et lungekræft-pakkeforløb.1
Når du starter i et kræftpakkeforløb, er det altså ikke sikkert, at du har lungekræft. Du skal gennemgå en række undersøgelser, der skal afklare, om du har lungekræft eller ej. Hvis undersøgelserne viser, at du ikke har kræft, afsluttes pakkeforløbet. Hvis undersøgelserne omvendt viser, at det er kræft, så er pakkeforløbet med til at sikre den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid.1
Herunder kan du se videoer, der beskriver, hvilke undersøgelser, du typisk skal igennem, når du er henvist i et lungekræft-pakkeforløb.
Filmene er udarbejdet med faglig rådgivning fra lungesygeplejersker, Annemarie Nedergaard og Lise-Lotte Poulsen.
Du kan læse mere om pakkeforløbet for lungekræft i Sundhedsstyrelsens pjece for patienter og pårørende her:
Referencer:
- 1. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for lungekræft – Pjece for patienter og pårørende. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Lungekraeft/Patientpjece-lungekraeft-2018.ashx. Tilgået den 19. marts 2024.